Hvad er en kommuneplan?

Kommuneplanen er en plan med fokus på arealressourcer og fysisk planlægning, der sætter rammerne for kommunens fysiske udvikling. Planen regulerer hvordan kommunens arealer kan benyttes, og sikrer, gennem langsigtet planlægning koordination og afvejning mellem forskellige hensyn, såsom bosætning, erhvervsudvikling, natur, miljø, tekniske anlæg, mm.

Kommuneplanen er alene forpligtende for Byrådet og altså ikke direkte for den enkelte borger. For borgeren er kommuneplanen i stedet et overblik over hvilken retning Byrådet ønsker at gå, hvad angår fysisk udvikling i kommunen.

Kommuneplanens dispositioner bliver først gældende for den enkelte borger når de indarbejdes i den lokale planlægning via lokalplanerne. Lokalplaner skal udarbejdes i tråd med kommuneplanens rammer for lokalplanlægning (se nedenfor), men kan godt opsætte mere restriktive bestemmelser end kommuneplanen.

Kommuneplanen er hjemlet i lov om planlægning (LBK nr. 1529 af 23/11/2015 - "planloven"), der foreskriver, at kommunerne hvert fjerde år skal tage stilling til hvorvidt planen skal revideres (helt eller delvist) eller genvedtages i sin helhed. Kommuneplanen skal have en planlægningshorisont på minimum 12 år.

Hvad indeholder en kommuneplan

En kommuneplan skal bestå af hovedstruktur, retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning. Desuden skal kommuneplanen ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger.

  • Hovedstrukturen er de overordnede mål for kommunens udvikling og arealanvendelse. Målene omhandler bl.a. udbygningen i kommunen med boliger, arbejdspladser, trafikbetjening, energiforsyning, offentlig service og rekreative områder.
  • Retningslinjerne angiver administrationsgrundlaget for arealanvendelsen. Det er emner som f.eks. hvor forskellige byformål skal ligge, hvor trafikanlæg skal ligge samt at bevare kulturarv, landskab og natur.
  • Rammerne er specifikke regler, som kommunen skal følge, når den laver lokalplaner. De anvendes også i den daglige byggesagsbehandling, når der ikke er lokalplan og et projekt ikke kræver lokalplan. Det er emner som f.eks. hvilken anvendelse og tæthed, der skal være hvor, parkering samt områder uden bebyggelse.

Imidlertid står det kommunerne frit for, at sammensætte planen, som det er mest passende lokalt. I Nyborg Kommunes kommuneplan er redegørelse, hovedstruktur, og retningslinjer således indarbejdet i en række temaer (By og land, Natur og miljø, osv.) som du kan tilgå via bjælken øverst på siden. Rammerne er dog præsenteret særskilt.

Hvert tema består således af nogle overordnede mål, nogle konkrete retningslinjer, og en medfølgende redegørelse.

Kommuneplanens retsvirkninger

Kommuneplanen er ikke direkte bindende for borgeren, men alene for Byrådet. Kommunalbestyrelsen er nemlig forpligtet til at virke for kommuneplanens realisering (planlovens §12, stk. 1); både gennem den kommunale planlægning, men også gennem håndhævelse af anden lovgivning, f.eks. miljølovgivning, og gennem kommunens disponeringer, f.eks. som bygherre.

Derfor har kommuneplanen kun indirekte virkning for borgeren idet kommunen har pligt til at afvise udstyknings- og byggeanmodninger, der strider mod planens rækkefølge- (§12, stk. 2) og rammebestemmelser (§12, stk. 3). Det giver samtidig kommunen ret til, at afslå ansøgninger om tilladelser og dispensationer ud fra hensyn til kommuneplanen. Dette gælder ikke kun tilladelser og dispensationer efter planloven, men også efter anden lovgivning, såsom miljølovgivning.

Kommuneplans retsvirkninger indtræder ved Byrådets endelige vedtagelse af planen efter planlovens § 27, stk. 1. Det betyder, at Byrådets lokalplankompetence og forpligtelsen efter planlovens § 12, stk. 1, til at virke for kommuneplanens gennemførelse, træder i kraft, samtidig med at Byrådet vedtager kommuneplanen endeligt.

Eksisterende byplanvedtægter, lokalplaner og servitutter er fortsat gældende, uanset hvad der står i kommuneplanens rammebestemmelser. De kan kun ændres gennem en ny lokalplan.